• Hurtig Levering
  • Gratis Click & Collect
  • Butikker over hele landet

Nordsjö Supermatt giver nyt liv til den klassiske svenskrøde facadefarve


Lydhørhed og fleksibilitet gjorde Nordsjö til det naturlige valg, da facaden skulle males på det nybyggede hus på Klädesholmen i Bohuslän.


Projektet på en af øen Tjörns yderste punkter, Klädesholmen, krævede lidt ekstra fleksibilitet og smarte løsninger, da der skulle males både ud- og indvendigt. God farvekvalitet og kundekontakt ud over det sædvanlige var alfa og omega i samarbejdet mellem Nordsjö Professional og malerfirmaet BT Måleri.

Da det nybyggede lejlighedshus langs kystpromenaden på Klädesholmen skulle males, havde Nordsjö Pro-sælgerne John Sandholm og Karlo Pulic løbende kontakt med malerfirmaet BT Måleri allerede fra starten. Det blev et tæt samarbejde, hvor Nordsjö var med under hele projektet, så de kunne give gode råd og bidrage med idéer.


Image title

”Det er ikke så tit, at man er med i så mange led af processen”, siger Karlo. ”Her havde vi direkte kontakt med malerne og kunne planlægge arbejdet sammen. Det var virkelig en stor fordel for at kunne skabe de rette forudsætninger for selve malingen.”

Projektet, der skulle males, var det nybyggede lejlighedshus på Strandvägen 67, hvor Klädesholmens konservesfabrik lå før i tiden. For at bevare en del af historien har den gamle fabrik lagt navn til ejendommens boligforening, Svalan, der har fire etagelejligheder samt en to- og en treværelseslejlighed. Alle lejlighederne er moderne designet med store vinduer og bådplads lige uden for døren, men det var vigtigt at bevare den klassiske stil på facaden, så husene kunne passe ind i stilen på den tætbebyggede ø.

Image title

En perfekt mat rød nuance

”De fleste røde huse på øen er malet med en slamfarve. Sammen blev vi dog enige om i stedet at blande en farve fra Nordsjös Supermatt, eftersom denne maling passer meget bedre til klimaet”, siger John.

Resultatet blev en perfekt mat rød nuance, men med langt bedre holdbarhed. En rød slamfarve skal i gennemsnit males hver tredje til femte år, mens Nordsjö Supermatt i stedet har en holdbarhed på op til ti år. Det passer rigtig godt til et træhus, der udsættes for meget sol og blæst. Men det er ikke kun malingens kvalitet, der får BT Måleri til ofte at vælge at arbejde med netop Nordsjö. Frem for alt er det kontakten med og tilliden til personalet, der gør en forskel.



Image title

Et godt samarbejde

”Vi har arbejdet med Karlo før og synes, at samarbejdet med Nordsjö fungerer rigtig godt. Sælgerne er altid meget lydhøre og imødekommende.” Siger Bajram Tabaku, administrerende direktør for BT Måleri.

John er enig i, at forholdet til kunderne er en vigtig del af arbejdet og desuden en af grundene til, at han trives så godt med jobbet. Desværre har det været nødvendigt at begrænse kontakten til kunderne ret meget på grund af pandemien. I det seneste år har det meste af kontakten foregået telefonisk, og det er ikke ofte, at John har haft direkte kontakt med dem, der skal udføre selve malerarbejdet.


Image title

Ekstra fleksibilitet og nye løsninger

På grund af Klädesholmens placering var det dog nødvendig med lidt ekstra fleksibilitet og nye løsninger. Øen er kendt for sine hyggelige gyder, der er populære hos folk, som vil have vestkystens skærgårdsfølelse, men de tæt beliggende huse gør det sværere at komme frem med større leverancer. Øen har heller ingen Nordsjö-butik, så det blev en udfordring at få malingen ud til projektet, hvilket John løste ved selv at køre ud til malerne med den.

”Det giver så meget energi at have kontakt med kunderne,” siger John. ”Jeg længes efter, at situationen bliver lidt mere normal, så det bliver en større del af jobbet igen. Det har været rigtig sjovt at have den kontakt til slutkunden, som vi trods alt kunne have på dette projekt.”


Se alla Nordsjö Professional Best Cases

Laddar