Gode kunderelationer får Nordsjö Pro-sælgerne til at skille sig ud


Kunderelationen og det tætte samarbejde var centralt, da Nordsjö Professional skulle levere maling til både indersiden og ydersiden af de syv nybyggede lejligheder på Klädesholmen i Sverige.


I maj var det tid til at male det nybyggede lejlighedshus langs kystpromenaden på en af Tjörn kommunes mindre øer, Klädesholmen. Før i tiden lå den gamle konservesfabrik Svalan på stedet. Den har lagt navn til boligforeningen, der ejer de to- og treværelseslejligheder samt etagelejligheder, der i dag ligger på Strandgatan 67.

Klädesholmen er kendt for sine hyggelige gyder og tætte bebyggelse med træhuse i typisk Bohuslän-stil, hvor mange facader er malet med en svenskrød slamfarve. Til Svalan-projektet skulle der i stedet anvendes Nordsjö Supermatt til facaden, eftersom malingens kvalitet passer bedre til klimaet på øen. Mens svenskrød slammaling ofte skal males om efter tre til fem år, holder Nordsjös Supermatt i op til ti år.

Det var ikke kun facaden på det nybyggede hus, der skulle males. Alle syv andelslejligheder skulle også males indvendigt, og det var malerfirmaet BT Måleri, der stod for begge dele med hjælp fra Nordsjö Pro-sælgerne Karlo Pulic og John Sandholm. Nordsjö Professional blev involveret tidligt i forløbet, hvilket førte til et tæt samarbejde gennem hele projektet. BT Måleri har været tilfredse kunder i et par år og har stor tiltro til Nordsjö Professionals viden. Det var Nordsjö, der leverede al den maling og spartel, der blev brugt til projektet.

Image title

"Vi synes, at samarbejdet med Nordsjö fungerer supergodt. Frem for alt har vi et rigtig godt forhold til sælgerne, som altid er meget lydhøre og imødekommende,"  Bajram Tabaku, administrerende direktør for BT Måleri.

Image title
Image title
  

Da lejlighedernes store moderne vinduer giver et stort lysindfald, blev væggene inde i alle lejlighederne bredspartlet, før det første lag maling kunne stryges på. For at få den bedst mulige overflade til de lyse vægge og dermed en mere jævn fordeling af malingen, anbefalede Karlo og John at grunde, inden væggene blev malet med Nordsjö Pro 7.


"Først var planen kun at male med to lag Nordsjö Professional 7, men når man har spartlet, bliver det svært at undgå en ujævn struktur med det, vi kalder toppe og dale. For at skjule eventuelle ujævnheder bedst muligt, især ved vinduerne, foreslog vi derfor at grunde med et lag Nordsjö Professional Grund+," fortæller Karlo.

Karlo har selv arbejdet som maler i mange år og har brugt meget maling fra Nordsjö Professional til sit arbejde. Han havde god kontakt med sælgerne, og for fem år siden tog han springet og skiftede fra at være professionel maler til at blive en del af Nordsjös salgsteam.

"Jeg havde arbejdet som maler siden 1989 og havde kun gode erfaringer med sælgerne hos Nordsjö. Til sidst syntes de, at jeg burde begynde at arbejde hos dem i stedet," fortæller Karlo.

Image title
Image title

Og sådan blev det. Indtil for nylig var han Nordsjös eneste Pro-sælger i Bohuslän, men nu hvor John er blevet ansat, betyder det, at de kan tage sig af flere kunder og sprede sig mere.


"Eftersom Karlo havde et rigtig godt forhold til BT Måleri, har han samarbejdet med dem om dette projekt, inden jeg overtager dem som kunde. Det er utroligt værdifuldt for det fortsatte samarbejde at have en god kundekontakt," siger John, der er gået fra byggebranchen til IT-branchen for til sidst at finde tilbage igen. "Jeg ville tilbage til bygge- og malerbranchen og synes, at AkzoNobel er en utrolig spændende virksomhed. Nu har jeg været her i otte måneder, og det føles rigtig godt."


Image title

Se alle Nordsjö Professional Best Cases

Laster